I skrivende stund sidder jeg i ’Jagthytten’ i Skive, fordi Skive Jagtforening og Korthårklubben har arrangeret Schweiss prøve. Kim og jeg er mødt op. Kim fordi det var den prøve der passede hans kalender, jeg selv fordi jeg – efter min og Frejs 2.præmie i Østerild – havde besluttet at jeg ville prøve igen i år, og så var der sidste tilmelding til 2 prøver som jeg hoppede på.

Den første prøve var så sidste weekend  (6. August) i Gludsted plantage, og i selskab med Ruhårsfolk. Det gik godt, og en 1.præmie kom i hus selvom vi blev noget afledt allerede efter 80 m….men stifinderen kunne bagefter fortælle at en rudel kronvildt havde passeret 10 min før vi skulle gå sporet. Jeg følte mig ret heldig. Ikke mindst fordi jeg fik læst og påtalt omkring alle de fejl jeg som fører havde begået. Men man kan jo tåle en del når det er gået godt i sidste ende. Dog var jeg så noget i vildrede om hvad jeg skulle gøre med den sidste prøve jeg var tilmeldt. Jeg besluttede mig for at ringe og spørge om jeg kunne få mine tilmeldingspenge tilbage. Det kunne jeg ikke. Men jeg kunne få lov at prøve på et 20 timers 400 m spor i Skive. Det sagde jeg så ja tak til.

Inden det bliver afsløret hvordan alting gik for Kim og jeg, så vil jeg gerne nævne at jeg ofte i den seneste måned tit har tænkt med taknemmelighed på Bjørn og den utrættelige indsats han har lagt i at få os uddannet udi Schweissens svære kunst. Og Kim er enig, for det snakkede vi også om her i Skive.

Lejligheden her i Skive blev også benyttet til at overdrage klubbens vandretrofæ til Kim. Han og Charlie gik jo hen og vandt klubmesterskabet, og jeg fik hvervet som bud efter det første navneskilt kom behørigt på. Og heldigvis gik Kim og Charlie igen til en 1.præmie her i Skive så vi må konkludere at det ikke var helt tilfældigt 😉 En anden erfaring fra alle disse prøver er at man bliver godt modtaget af specialklubberne uanset hvilken hund man har!

Som forberedelse til i dag d. 13 August her i Skive, havde Bjørn været så venlig at lægge et prøvespor i det område tæt på Hald Ege vi havde trænet i tidligere på året. Her gik det lidt op for mig at det var en anden sværhedsgrad vi havde gang i. Dels boks/kassearbejdet og dels wiedergangene. Men det skulle prøves.

I dag startede Frej og jeg supergodt på trods af megen snak om at spor, der var lagt i regnvejr (meget regnvejr!) kunne være rigtig svære. Vi lagde ud med en skrå sidevind og forsøgte at arbejde kassen igennem systematisk som Bjørn havde sagt vi skulle. Anskudssted blev fundet på under 2 minutter (det var dog umuligt at se blod endsige noget der lignede selvom jeg stak hånden godt og grundigt ned i skrabet), og Frej tog sporet ud af boksen med det samme.

Det blev et begivenhedsrigt spor! Første knæk med wiedergang lykkedes, vi fik krydset spor med 3 ryttere på islænderheste (det var lidt træls), og vi fik taget stand for solsort – men det gik alt sammen. For at gøre en rigtig lang historie lidt kort, så blev jeg ved andet knæk kaldt tilbage først en gang, så anden gang, og så tredje gang. Jeg var ret kørt op på det tidspunkt, og havde ikke haft overskud til hverken at markere vores spor løbende eller læse på Frej at han havde fundet 2 knæk.

Men oplevelsen var fantastisk og kritikken var alle pengene værd. De kunne fortælle hvordan de havde set Frej markere på sårlejet, lavet en fin sommerfugl i enden af wiedergangen og set ham tage andet knæk – hvor det dog gik galt idet han blev afledt og jeg ikke var i stand til at finde lidt tilbage og starte ham op igen. Så igen fik min hund mere ros end mig, og man kan jo bare sige: man skal kunne kravle – eller i det mindste køre rundt på bleen – før man kan gå. Vi ses til schweiss træning næste år.

Indlæg af Thomas A. Hansen